Et barn er født til overflod

26 dec

Når vi går om juletræet, synger vi om det lille barn i Betlehem. Det lille barn, som lagdes i en krybbe, da der ikke var rum for hans forældre i herberget. Det lille barn, som intet havde.

Og bagefter åbnes gaver til overflod til de små børn, som lige har sunget sangen, men endnu ikke forstår budskabet.

Min datter var 7 måneder og en uge juleaften – og hun fik gaver i en stak, der nok var tre gange hendes højde. Hun fik sågar en gave så stor, at hun kunne ligge ovenpå den, imens hun hev og sled i gavebåndet – som ironisk nok var det eneste ved pakkerne, hun interesserede sig for. Hun fik tøj, ting og til sparegrisen. Hun fik 3 prinsessekjoler og legetøj med farver og lyd. Hun fik alt, hvad hjertet kan begære og øjet mættes af.

Hun forstod ikke konceptet jul. Ej heller konceptet gaver. Men hendes første jul er den første i rækken af gaveorgier fra givelystne bedsteforældre, venner og frække fætre. Vi, hendes forældre, havde dog valgt at sige, at hendes julegave bliver en gang shop amok i tøj i den kommende størrelse, når udsalget går igang.

Der var fest i det lille hjem og barnet blev fejret – altså ikke helt ham i Betlehem, men det lille væsen, som vi har bragt ind i denne verden og som pludselig var centrum for al opmærksomheden. Selv om hun ikke var klar over det.

Tags:, , , , ,

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.