Når man er ærlig om det, der er svært, kan der faktisk komme en masse godt ud af det! Jeg har valgt at være ærlig overfor alle, der spørger, hvordan det går med Lille E – både dem, der kender til hendes problemer med mad, søvn, indtryk osv. Men også dem, der spørger for at socialisere.
Måske en stor mundfuld for dem, der regner med at få svaret: Jamen det går bare SÅ godt – hun er SÅ nem. Men ærlighed har vist sig at betale sig big time i min bog.
Når man er ærlig, kommer man nogle gange i kontakt med mennesker, der ved noget, man ikke selv gjorde. Når man er ærlig, kommer man nogle gange i kontakt med mennesker, der også har stået med samme problemer og som både fortæller én, at man kommer ud på den anden side på et tidspunkt, men også kan bestyrke én i, at man ikke er en total fiasko som mor. For der er altså andre, der har prøvet det samme.
Hvor alt har virket håbløst og uforståeligt for mig, har jeg faktisk fået kontakt til fantastiske mennesker fra nær og fjern. Via bloggen, via veninders veninder, via dyrlægen, kassedamen, kollegaen eller frisøren.
På den måde, har jeg både fået luft for tingene (uden at folk dog skulle krumme tæer over ærligheden), men jeg er også blever et bekendtskab rigere.
At blive bestyrket i, at det ikke bare er én selv, der ikke kan få noget til at fungere. At det ikke bare er en selv, der flere gange har tænkt tanken: Bare jeg dog snart skulle tilbage på job. At det ikke bare er en selv, der har grædt mange og lange gange, når det hele bare var så svært og man løb panden imod en mur i sundhedssystemet. At man nok havde et barn med andre vaner og måder og problemer – men at andre børn rent faktisk kunne være sådan også.
Gennem ærlighed og efterfølgende netværk, har jeg suget til mig og givet igen. Er jeg blevet klogere – og har fået sat ord på de ting, man bare ikke kan blive klog på. eg er blevet bestyrket i, at “det ikke bare er mig” og at det nogle gange er ok at overveje, om man skulle stille barnevognen ved Fakta en time – bare lige for at få lidt søvn eller et break (…uden dog nogensinde at have udført planen i virkeligheden.).
Så tak til jer derude, der er med til at give mig denne følelse. Tak til jer derude, der er med til at give mig perspektiv på tingene. Tak fordi I lytter og deler. I bedste Ole Henriksen-ånd vil jeg bare sige: I love it!!!
Tags:At være ærlighed, Ærlighed betaler sig, Baby, Barselsorlov, Børn og netværk, Forestillinger om barsel, Netværk, Netværk når tingene er svære, Nye netværk, Svær barsel
Hørt og sagt